Hvis du hellere vil bruge din tid på at gøre det, DU er bedst til...


Lad Executive Office klare dit papirarbejde. Det er det, vi er bedst til.


Det siger kunder og samarbejdspartnere om Executive Office ...

Christina var min PA og direktionssekretær i DSI i 6 år.
Jeg har aldrig haft så meget styr på tingene, som i årene med Christina.

Christina har simpelthen et naturtalent for administrative systemer. Hun er systematisk på den rigtige måde, hvor det ikke bliver bureaukratisk og unødigt stift. Christina er hjælpsom og flittig, hvilket gør hende god til at samarbejde med kolleger og andre, som hun skal koordinere og arbejde sammen med om alle typer arbejdsopgaver, og hendes faglige overskud og overblik samt indsigt i de nyeste teknologiske muligheder giver hende ofte en naturlig lederfunktion.

Christina er dygtig til sproglige opgaver, både på dansk og engelsk. Hun kan forfatte sagsfremstillinger, regelinstrukser og vejledninger, så de kan forstås. Man kan give hende et råt udkast til et fagligt manuskript, og når man får det færdige notat tilbage, er det ikke blot sprogligt gennemarbejdet, men også færdiglayoutet. Christina er meget grundig med sit arbejde, og det gælder også, når der skal oversættes fra dansk til engelsk eller den anden vej. Igen fornemmer man et overskud hos Christina, som gør at hun altid føjer værdi til de opgaver, der går gennem hendes hænder.

Professor Jes Søgaard, Søgaard Advice - tidligere direktør for Dansk Sundhedsinstitut

Jeg lærte Christina at kende i 2003, da hun var ansat hos KLP Ejendomme. Foruden vores professionelle samarbejde (jeg som leverandør og hun som indkøber), har vi formået at holde kontakten siden, og vi har igennem nye jobs stadig gjort brug af hinanden. Christina yder til enhver tid en høj service og er yderst professionel i sin fremtoning. Hun har det forkromede overblik, er proaktiv og formår samtidig at have et øje på detaljen. Hun er struktureret og kan gebærde sig på alle niveauer og kommunikere med alle slags mennesker, højt rangerende, som lavt. Jeg kan anbefale Christina på det varmeste.

Trine Rydahl, Sales Manager, Classicwear

Jeg har kendt Christina siden starten af hendes administrative karriere, da jeg ansatte hende som sekretær i min virksomhed. Det, der kendetegner Christina mest er at hun er fleksibel, hurtigt arbejdende, struktureret og effektiv. Hun er meget kreativ i løsningen af stillede opgaver og hun løser dem altid yderst tilfredsstillende. Christina sætter sig altid selvstændigt grundigt ind i de forhold hun arbejder med – selv komplekse tekniske opgaver får hun hurtigt klarhed over og formår derefter at kommunikere dem videre uden misforståelser. Christinas skriftlige kommunikation i øvrigt er af en meget høj kvalitet - både på dansk og engelsk. Jeg tøver ikke med at anbefale Christina og ønsker hende held og lykke med det nye foretagende.

Claus Bang, Managing Director, wrh marketing nordic Denmark A/S

I min rolle som teamleder for vagtleverandør til KLP Ejendomme, hvor Christina var daglig sparringspartner, har jeg altid oplevet Christina som professionel og dedikeret til sine opgaver. Vi har sammen haft mange spændende og udfordrende opgaver med nye lejere og Christina har i alle situtationer haft en kvalitetsorienteret og konstruktiv tilgang til tingene samtidig med at der var plads til et grin. Jeg vil til enhver tid anbefale Christina som en seriøs partner.

Michael Sørensen, Operations Manager, Securitas A/S

 

Find os på kortet:

Poppelvang 13 2770 Kastrup Danmark